Hej...
Jeg vil starte med at rose jeres hjemme side meget. Jeg har selv en lillebror, der er autist, jeg bliver 17 i næste måned og min lillebror bliver 7 til maj. Jeg har længe ledt efter en hjemmeside, der fortalte om hvordan det er som familie og ikke det rent faktuelle, at have en autist i familien.
Et eller andet sted er det slet ikke nødvendigt for mig, at vide hvordan min lillebror rent faktuelt "fungere," men mere hvordan andre familier klare sig med en autist i familien. Jeg kan se jeg har haft mange af de samme bekymringer. Når vi fx har været ude for at købe ind, har jeg kunnet se på folk, at de synes Thomas (min lillebror) er meget uopdragen fordi han opfører sig som han nu en gang gør. Jeg kan leve med, at folk de kigger lidt, det jo bare en almindelig rektion det ville jeg jo nok også selv have gjort, men når der af og til kommer en af de her bedre vidende mødre, der sender himmelvente øjne, og man nærmest kan se på hende, at hun tænker: "Ja havde han været min havde jeg opdragt ham bedre." Så har jeg faktisk mest lyst til, at vende mig om og sige, at hun lige kan vove at se sådan på ham og tænke sådan om ham, for han kan ikke gøre for, at han er som han er og faktisk så elsker vi ham alligevel. Jeg bliver simpelthen så sur, men så efter nogle sekunder får jeg ondt af hende et eller sted, for hun ved jo slet ikke hvor dejlig Thomas er, og hun tror noget helt forkert om ham.
Jeg er på efterskole lige nu, så derfor er det jo lidt begrænset hvor mange venner jeg har med hjemme, men før jeg kom på efterskole var det faktisk kun to personer jeg en sjælden gang havde med hjemme. Begge forstår godt hvad Thomas "er" for de har kendt ham mere eller mindre fra han blev født, og de kan begge godt lide ham. Specielt den ene er Thomas meget glad for. Thomas er i min verden et sandt vidunder, for selvom han er urimeligt træls en gang i mellem så har han bare så meget godt at byde på, og små brødre skal jo være trælse, om de så er autister eller ej, men alle de ting han siger og gør er jo helt unikke. Han er så logisk tænkende, at man skulle tro det er løgn. Han er for resten infantil autist og normalt begavet.
Jeg kan huske så mange gange, hvor han har sagt eller gjort et eller andet, hvor jeg enten har smilet af ham fordi han jo tydeligvis havde ret eller grint fordi han er så opfindsom. Der er specielt tre ting der karakterisere ham. Han har et højt sprog, han er faktisk rigtigt god til spil på pc, gameboy og play station som er langt over hans alder, og så hans ”kram uddeling.” Jeg kan huske en sommer da vi stablede hø i laden, Thomas var 5, han klatrede op på tre hø balder så han har jo været forholdsvis højt oppe. Pludselig uden varsel, hopper han ned, og per automatik kommer min mormor, som også var til stede, med et højt "Uha Thomas" da hun bliver forskrækket, men drengen rejser sig helt roligt og siger: "Bare rolig Bedste, jeg er uskadt." Han har altid haft et højt sprog og kan mange ord som han egentlig er for "ung" til at bruge, hvis man kan sige det sådan. Han spiller mange spil som han egentlig ikke er helt gammel nok til. Til at starte med tænkte jeg, at han nok bare myrdede alt der ikke passede ham, men den dag jeg fik en laaaang forklaring på hvorfor han rent strategisk var nødt til at slå de her soldater ihjel for selv, at kunne overleve, skiftede jeg mening. Han er jo faktisk ufatteligt klog og god på det område. Lange forklaringer er også noget han er rigtigt god til, jeg husker tydeligst den dag han meget alvorligt forklarede mig, hvad kærlighed og kys er. Han tænker simpelthen så genialt nogle gange, og han har mange sjove udtryk. Mange har jeg faktisk kopieret fra ham og bruger dem selv. De er så tilpas sjove at jeg kan bruge dem når jeg er sammen med venner. Specielt når han kommer med sit: "årh det coolfed man," Den har jeg brugt rigtigt tit.
Det mest specielle og dejlig er nok, at han uddeler kram. Han har et helt lager af kram, og når man har fået et kram er der jo logisk nok et kram mindre på lageret, når der så kun er 1 tilbage siger han: "Det her er altså den sidste krammer jeg har." Når han så har givet det væk styrter han ud til sin far (min stedfar) og siger, at han skal have sit ”krammelager” fyldt op også får han et kæmpe overdrevent kram af sin far, også har han ellers nogle flere kram han kan dele ud af fra tid til anden.
Han har ofte meget energi og min mor kan ikke altid få ham til at slappe af, Så undskylder han med, at det er fordi han har popkorn i maven, og at han bare ikke kan sidde stille. Endnu engang må jeg jo give ham ret, for det virker da ganske logisk, at forklare det sådan, når han ikke han sidde stille så det fordi det føles som om der bliver lavet popkorn i hans mave.
Det var så lidt om min højt elskede autist lillebror, jeg ved ikke om i også kan genkende lidt af det? Jeg kunne i hvert fald genkende meget af det jeg læste på jeres side. Og endnu en gang, det er en virkeligt god side i har lavet, den har hjulpet mig, da jeg virkeligt har manglet, at kunne se hvordan andre familier klare det.
Jeg håber det bliver ved med, at gå så godt for jer held og lykke med det i hvert fald.
MVH Pernille.
